Gode råd for større køreglæde

Råd #07

Husk at frostsikre kølesystemet

For at holde bilen godt kørende om vinteren er det vigtigt, at kølevæsken er frostsikret ned til mindst -25 grader. Er du i tvivl, så kan du altid spørge nærmeste Autoplus værksted.

Råd # 10

Overvej snekæder til vinterferien

Vinterferie betyder ofte bjergkørsel på sneklædte veje, hvor det er en god idé at montere snekæder. Tjek hvilke i bilens instruktionsbog og øv dig på at montere dem inden afrejse.

Råd #13

Læg isfjerner i handskerummet

Hav altid isfjerner liggende i bilen om vinteren til de dage, hvor isen på forruden er for tyk til isskraberen, og du ikke kan vente på, at forruden varmer op.  

Råd #16

Put en siliconestift i tasken (eller lommen)

Tilfrosne døre og ødelagte lister er bare ikke den bedste måde at starte dagen på. Tør listerne grundigt af og smør listerne med en siliconestift, så er du ude over det problem.

 Råd #23

Kør sikkert på vinterferie

Kør i god tid, hold øje med vejrudsigten, hold behørig afstand og sænk farten, hvis der er den mindste tvivl om underlagets beskaffenhed. Sund fornuft hele vejen.

Råd #24

Aircondition

Det er en god idé at bruge airconditionanlæg i vinterhalvåret, så det ikke ”sætter” sig. Som ekstra bonus forsvinder dug i bilen meget hurtigere.

Råd #32

Husk at slukke for tågelygterne

Tændte tågelygter kan tolkes af andre bilister som bremselys. Husk derfor at slukke for tågelygterne, når sigtbarheden er normal igen.

Råd #34

Sådan pakker du bilen til ferien

Tricket er at holde bilens tyngdepunkt så lavt som muligt. Tungt i bunden, let på toppen. Har du et stort åbent bagagerum, er det en god idé at beskytte bagsædepassagerer med et gitter bag bagsædet.